Klinikken

Om mig

Jeg hedder Mathilde og er 32 år gammel. Jeg bor i Viborg med min mand og to børn på hhv. 2 og 4,5 år. Jeg blev uddannet jordemoder i 2016 og har været ansat på Viborg fødegang siden 2017, hvor jeg har haft konsultation, undervist i fødselsforberedelse, arbejdet på fødegangen og i Akut Graviditetsklinik.

Jeg holder utroligt meget af at arbejde på hospitalet og har derfor valgt at beholde mit job der, sideløbende med Mathilde Jordemoderklinik. Udover min passion for jordemoderarbejdet, elsker jeg at nørde indenfor økologi og bæredygtighed, og derfor er netop de værdier også blevet en stor del af Mathilde Jordemoderklinik.

2016

Uddannet jordemoder fra Københavns Professionshøjskole

Akupunkturkursus ved speciallæge i almen medicin og akupunktør Elsebeth Lægaard

2017

Ansat ved Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospital Midt

2019

Spinning Babies Workshop

2024

Rebozo & breathwork workshop ved rebozo ekspert Adriana Barri og fysioterapeut/mediyoga terapeut Sabrina Haugaard

Rebozo during pregnancy, birth and postpartum workshop ved rebozo ekspert Adriana Barri

Om klinikken


Hos mig får du et forløb, som er skræddersyet efter dine behov, lige fra konsultationer og privat fødselsforberedelse til massage eller akupunktur. 

Udover at have dig som gravid eller nybagt mor i fokus, giver jeg også din partner en plads, hvor de kan være en større del af graviditeten, fødslen og barselsperioden, hvis dette ønskes.

For at fremme den bedste graviditet, fødsel og barsel, skal der skabes mental og kropslig tryghed, som styrkes gennem samtaler, forberedelse og fysisk velvære. Mit mål er at forberede dig som gravid såvel som din partner til en oplevelse hvor I føler jer rustet og modne til at føde.

Mathilde Jordemoderklinik er en økologisk og bæredygtig klinik. Det betyder at klinikken har fokus på at anvende økologiske produkter og at bæredygtighed er tænkt ind, hvor muligt. Der er derfor fokus på minimering af anvendelse af engangsmaterialer, affaldssortering og anvendelse af lokale samarbejdspartnere for at minimere CO2 aftryk og støtte virksomheder i nærområdet.

Få tryghed og balance i din graviditet

Oplev en tryg graviditet med Mathilde Jordemoderklinik. Med en personlig og bæredygtig tilgang, forbereder jeg dig og din partner til fødslen, så I kan føle jer rustet til den store oplevelse.